Fall Break i New Orleans

Vi har sørme også efterårsferie herovre, omend den ikke er så lang som derhjemme. :)
Onsdag d. 9. oktober kl. 9.30 blev jeg hentet af de tre andre piger i en lækker lille rød Ford Focus som i kan se herunder. Katie og Ann havde nemlig været så søde at hente bilen hos Enterprise for os for derefter at komme og hente mig og Mette - fornemt!

Det Røde Lyn!

Kort over vores rute til New Orleans - 6 stater!

Vi startede dagen ud med at køre en halvanden times tid og derefter spise brunch på Denny's (endnu en morgenmadsrestaurant) og derefter fortsatte vi til Charlotte. Charlotte er den største by (dog ikke hovedstad - det er Raleigh) i North Carolina og er en stor finansby i USA. Det er også her at NASCAR har sit centrum. Vi havde ikke tid til at gøre holdt, men vi brugte dog en halv times tid på at køre rundt i centrum og vi blev helt betaget af hvor hyggelig den så ud - en lille storby i sig selv. Helt klart bedre end Raleigh.

Turen forsatte videre og midt igennem Atlanta, Georgia, for det var her motorvejen gik. Atlanta er kendt som 'Los Angeles of the South' fordi man stort set kun kan komme rundt med bil, og bilister i byen skulle efter sigende også være mere aggressive end de er i resten af det sydlige USA.

På vej igennem kom vi fordi den olympiske flamme, som er det eneste der er tilbage af det olympiske stadium fra 1996 som nu er lavet om til et baseball stadium i stedet. Typisk USA!

Vi overnattede på et motel uden for Montgomery, Alabama, og der var ikke andet i nærheden af det end et par tankstationer, men det var ganske fint til formålet. Om morgenen mødte vi en ældre dame som også havde overnattet der - hun var på vej fra Savannah på tværs af USA til San Diego alene - det må man sige, hun var frisk!

Torsdag kørte vi videre til Mobile, Alabama, hvor vi parkerede bilen, gik en tur rundt og fandt et rigtig hyggeligt sted at spise. Det var vidst nok det mest populære spisested til frokost i byen for der var næsten helt fyldt da vi kom ind. Maden var rigtig lækker og kvinden der bestyrede stedet var vældig snakkesalig især efter at hun fandt ud af at vi var fra Europa.

Flot maleri i Mobile, Alabama

Herefter tog vi kystruten til Biloxi, Mississippi og uden at vide det rendte vi en i en bilkongres med klassiske biler som åbenbart fandt sted i byen. Vi havde valgt ruten fordi vi kunne køre langs stranden, så det var et plus også at kunne se på en masse lækre biler samtidig. Ann og jeg var helt oppe at køre over det - klassiske biler er bare noget USA kan.

Efter en lang køretur endte vi i New Orleans, Louisiana (også kendt som NOLA) til aften. Efter check-in skiftede vi tøj, fandt bussen, en street car (sporvogn) og tog ind til Bourbon St. som er festgaden i New Orleans og her man helst skal befinde sig når det er mørkt. Byen har rygte for at være et hårdt sted og det anbefales at man som turist kun befinder sig på to gader om aftenen; Bourbon St. og Canal St., sidstnævnte er der en af sporvognene kører.

Denne aften spiste vi sen aftensmad på Hard Rock Café og nød en jazz-koncert imens.

Fredag havde vi bestilt en tur med en airboat rundt i en af Lousianas sumpområder. Stedet lå cirka en halv time væk og da vi ville have noget ud af dagen, havde vi bestilt tid til kl. 9.30.

Vi var så heldige at vi fire piger fik lov til at komme alene med på en båd, og det nød vi til fulde og vi følte også lidt at guiden gjorde noget ekstra ud af turen for os. 

Turen var en blanding af fart over feltet og pauser med tid til fordybelse. Guiden var opvokset i området og vidste lige hvor han skulle finde alligatorerne. Åbenbart så elsker disse alligatorer hvide skumfiduser - det skyldes at de ligner den hvide underside på fisk og fordi de ikke fylder noget i maven på dem bliver alligatorerne ved med at svømme i nærheden af båden i håb om mere. Udover alligatorer så vi også skildpadder, hejre, ryggen af et par egern og så udpegede jeg åbenbart en slange til Mette uden at jeg selv vidste det! Jeg havde kun set skildpadden ved siden af - ups!

Kan i finde slangen?

Tilbage i New Orleans, eller som det udtales dernede Nawlins, spiste vi frokost på en fransk-inspireret lille café, gik rundt i French Quarter og fik beignets, som er en bestemt slags donut med flormelis, minder lidt om æbleskiver, på Café du Monde som stammer helt tilbage fra 1862. Det smagte fint, men jeg kan nu bedre lide både almindelige donuts og æbleskiver (hvilke jeg virkelig glæder mig til at få når jeg kommer hjem til jul).

I løbet af dagen oplevede vi også en flok der fejrede St. Patricks Day (hvilket ingen mening giver) og et lesbisk bryllupspar komme forbi med alle gæsterne på slæb.

Om aftenen spiste vi på en italiensk restaurant og bagefter gik vi ud i nattelivet. Dette er meget specielt i New Orleans, da det indebærer folk i alle aldre, værtshuse, natklubber, stripklubber og så er det, i modsætning til mange andre steder i USA, accepteret at folk drikker på åben gade. Vi fandt et par gode steder bl.a. Bourbon Cowboy (kan i se et tema?) og Hurricane City, som havde et skønt liveband der spillede gode gamle rockklassikere.

Vi mødte også en gruppe fra NC State som vi kendte, og som var taget til New Orleans i to 16-personers biler for at feste. Ikke hvad vi havde i tankerne, derfor vores egen lille tur.

Lørdag tog vi ud og så Oak Alley Plantation som er kendt for deres allé med 300 år gamle egetræer. Egetræerne er plantet i to rækker af 14 træer som fører ned til Mississippi-floden og er plantet af en ukendt bosætter Da stedet fungerede som plantage handlede det hele om sukkerrør og man kan rundt om på grunden bl.a. se sukkerkedler og genopførte slavehytter.

På vej tilbage kørte vi langs floden, som man ikke rigtig kunne se, men vi kom dog til gengæld igennem et industriområde med en kemifabrik og et naturgasselskab.

Aftensmaden spiste vi på Oceana Grill, som havde lækker lokal mad (jambalaya, gumbo, bbq rejer) og bagefter fandt vi et lille hyggeligt spillested som spillede cajun musik, som er en lokal slags musik. Ordet Cajun er en etnisk betegnelse for den fransktallende befolkning i Lousiana. Det var et skønt sted hvor unge som gamle par var oppe at danse konstant.

Søndag gik turen hjem over Birmingham, hvor vi lige fik set verdens højeste statue i støbejern (15 m) af den romerske gud for ild, Vulcan. Spørg mig ikke hvorfor de har den.

Vi kørte hjem i et stræk med to chauffører og var hjemme ca. 3.30, hvilket betød at jeg kunne nå min time mandag morgen omend jeg kun havde sovet 4 timer.

Endnu en skøn tur med nogle dejlige mennesker, og jeg er nu oppe på at have været i 12 amerikanske stater i mit liv - det er mere end nogle amerikanere.
Næste stop er Savannah og Charleston med Mette og Ann om en tre ugers tid. Indtil da handler det mest om at nyde studielivet og de ting der sker i lokalområdet.