Charlotte og Asheville

Dette indlæg bliver det sidste på denne blog. I morgen aften går turen tilbage til Danmark og jeg glæder mig! To kufferter er pakket og jeg er blevet tjekket ud af mit værelse.

Efter vi fik vores eksamensdatoer af vide, synes Mette og jeg vi skulle bruge den sidste lille uges tid til at køre først til Charlotte og derefter til Asheville. Lørdag morgen tjekkede Mette ud af sit værelse og bragte alle sine ting til mit værelse og lad os bare sige at mit lille værelse var ret proppet bagefter.

Omkring kl. 10.30 fik vi bilen og satte kurs mod Charlotte. Det var første gang jeg skulle køre i USA, men det er nu meget nemt – der er jo automatgear og bilen triller ikke når man skal starte på en bakke. Vejret var gråt da vi tog af sted og det blev kun værre. Ca. 2 timer fra vores destination begyndte det at øsregne, og det fortsatte stort set resten af vejen. Det var ikke lige det nemmeste vejr at køre i, men vi nåede frem uden uheld, dog holdte vi i kø et stykke tid fordi der var graduation på UNC Charlotte, som lå uden for byen.

I Charlotte havde vi booket et værelse på Hilton, da det, tro det eller ej, var det billigste vi kunne finde hvis vi ville bo i centrum, og det ville vi. Det skulle nemlig være en ferie hvor vi ikke behøvede at køre konstant, men bare kunne gå ud af hotellet og være hvor alting skete.

Lørdag aften fandt vi et lækkert bryghus at spise på og fik en enkelt øl. Bagefter gik vi rundt i byen for at se om vi kunne finde en hyggelig bar, og det sted vi faldt over spillede rigtig god musik (vores slags musik), havde gode øl og senere på aftenen havde liveoptræden.

Det var den helt store sportsweekend i Charlotte, lørdag aften spillede Carolina Bobcats basketball mod L.A. Lakers og søndag eftermiddag var der amerikansk fodbold – Carolina Panthers mod New York Jets, så der var masser af fans i byen, og der var endda tailgating på en parkeringsplads i centrum med barbeque og det hele. Vigtige kampe var de!

Søndag var vi inde og se Discovery Place, som er et museum der minder meget om Experimentarium i København, hvor vi hyggede os med at quizze og eksperimentere. Om aftenen fandt vi endnu et bryggeri – Carolina Ale House, som findes flere steder i North Carolina og som vi havde fået anbefalet. Der fik jeg den bedste steak til dato i USA.

Mandag gik turen til Asheville, som er en rigtig kunstnerby oppe i bjergene. Centrum består af små butikker, gallerier og lækre restauranter. Også her havde vi booket et hotel tæt på centrum så vi kunne gå rundt til fods. Tirsdag til frokost faldt vi over en italiensk restaurant som serverede den mest fantastiske grilled cheese sandwich med grøn pesto, rød peber og ost til billige penge – bestemt noget der skal prøves af derhjemme! Denne dag kom vi også til at gå ind i skotsk butik, som man åbenbart ikke måtte kigge rundt i, men den ældre dame der havde den var meget snakkesalig og fortalte alverdens ting om sin ungdom på UNC Chapel Hill, hvordan det var at vokse op i Asheville og så var hun også en smule racistisk omkring nogle af de unge mennesker fra udlandet, USA lader studere på deres universiteter. Hun fortalte os derudover også om Grove Park Inn, som er et hotel, som ligger på en bjergside og som var bygget i 1913 af sten brudt lokalt. Det er et meget luksuriøst hotel som har haft alverdens kendte mennesker boende, bl.a. flere amerikanske præsidenter, Thomas Edison, Henry Ford og F. Scott Fitzgerald. I år havde de tilfældigvis en Gingerbread udstilling, hvor unge og gamle havde bygget huse, landskaber og meget mere i kage - lidt sjovt at se, da det jo ikke rigtig er noget vi gør hjemme i Danmark.

Onsdag gik turen tilbage til Raleigh, hvor jeg kl. 16.30 skulle tjekke ud af mit værelse. Det var svært at få pakket bilen med al vores bagage, men det lykkedes, og nu er vi tjekket ind på det sidste hotel på min tur. I aften har vi besluttet os for at tage i biografen og se Hobitten 2 for lige at slappe lidt af inden turen fra min side går tilbage til Danmark i morgen.

Med hensyn til mine kurser er mine karakterer kommet og det er resulteret i et B, B+, A og A+, hvilket jeg er meget godt tilfreds med når nu jeg ikke er amerikaner.

Jeg håber i har nydt at læse min blog!

Vi ses meget snart!

Miami, Key West og Orlando

Jeg har simpelthen haft så travlt med afleveringer, fremlæggelse og eksamener de sidste par uger, og har derfor slet ikke haft tid til at få skrevet om vores Thanksgiving-tur til Florida. 

Nu er eksamenerne overstået, så her kommer det næstsidste indlæg.

Fjerde torsdag i November var det som altid Thanksgiving. Universitetet havde givet os onsdag, torsdag og fredag fri, så denne ferie skulle jo selvfølgelig bruges på at rejse.

Valget faldt på Miami, da vi tænkte at når vi nåede til slutningen af November så trængte vi til sol, varme og strand. Vi blev yderligere enige om at vi også gerne ville se Key West og DisneyWorld i Orlando når vi nu var i Florida

Vi var 6 piger af sted: Mette, Ann, Emma, Hilla, Anna og mig - den skandinaviske gruppe (Danmark, Sverige og Finland). Anna er Emma's veninde fra Sverige som læser i Kansas.

Vi ville have mest ud af turen, så vi fløj fra Raleigh kl. 6.00 onsdag morgen og efteret skift i Atlanta landede vi i Miami omkring middag. Hotellet i Miami lå på Miami Beach lige ned til stranden, men dog et stykke fra South Beach hvor alting foregår. Solen skinnede, men desværre var temperaturen lavere end vi havde regnet med - 'kun' 23 grader. Ikke desto mindre skulle det ikke forhindre os i at tage på stranden den dag. Vi kommer derned, ligger os og går ud i vandet for at svømme. På et tidspunkt er Ann, Emma og jeg ude i vandet og lige pludselig er der de her to mænd der råber "Get out of the water!" til os. Vi skynder os ind og det viser sig at livredderen havde set hvad han mente lignede en haj ude i vandet og ringet med klokken. Det havde vi dog ikke hørt og det var derfor de råbte til os. Men i kan tro vi var bange, vi havde nemlig lige joket om hajer, og jeg havde sagt til andre at jeg ikke troede der ville være nogen. Vi står længe alle og spejder ud mod havet, men ingen kan se noget. Livredderen og mændene snakker lidt, og bliver enige om at det nok 'bare' havde været en stingray (rokke). Det var noget af en oplevelse, og vi gik ikke mere i vandet den dag.

Om aftenen tog vi ned til South Beach og Ocean Drive, hvor vi spiste aftensmad og senere tog på klub. Vi havde fået et VIP-armbånd til en stor klub kaldet Mansion, vi skulle dog stadig betale 30 dollars for at komme ind, men det skulle vel prøves. I starten var der et overtal af mænd i alle aldre og det var lidt skræmmende. Musikken kunne have været værre og vi hyggede os. På et tidspunkt var der tre halvnøgne kvinder der lavede akrobatik på en firkant der hang i loftet, hvilket endelig gav os lidt fred fra alle mændene. Det var en god aften, også selvom vi måske ikke lige passede ind i forhold til de andre MEGET tynde piger i høje hæle og lårkort kjoler.

Torsdag sov vi alle mere eller mindre længe. Ann og jeg var de første oppe, og da vi kunne se de andre stadig var langt væk, gik vi en lang tur på stranden. Vejret var friskt og solen skinnede lækkert - jeg blev endda lidt solbrændt. Da vi kom tilbage igen og de andre stod op og vi fik gjort os klar, havde vejret ændret sig til blæsende, overskyet og koldt, hvilket var rigtig ærgerligt. Vi tog bussen ned til South Beach om eftermiddagen, hvor vi shoppede lidt souvenirs og ellers bare gik rundt på Ocean Drive og i Art Deco området (Art Deco er en byggestil tilbage fra 1920'erne og er præget af pastelfarver).

Vores Thanksgiving middag spiste vi på en restaurant på Ocean Drive, som havde en speciel menu den aften med kalkun, kartoffelmos, fars og vin. Vi blev siddende i en del timer og man kunne tydeligt se at tjenerne synes det var lidt specielt, de er jo vant til at amerikanerne hurtigt går igen. 

Fredag lejede vi en bil og kørte de 3½ time til Key West. Det var en lang, men også meget smuk køretur. Da vi ankom til Key West og havde tjekket ind på hotellet startede vi med at se 'USAs sydligste punkt' hvor der kun var 90 mil til Cuba, og her stod vi i kø for at tage et billede med markøren (igen, amerikanere er gode til at stå i kø).

Bagefter sad vi lidt på den nærliggende strand, men det var for koldt til at bade. Vi delte os op i to grupper inden vi skulle spise aftensmad, så os danskere gik rundt og kiggede på souvenirs og de andre tre kunne se hvilke tøj- og sko-butikker der var.

Atmosfæren i Key West er rigtig hyggelig - de har masser af små butikker, en gade med barer og live-musik og så er der bare plads til alle. Bestemt en sted jeg gerne ville hen igen.

Vi spiste aftensmad på Fogarty's som er kendt for deres flying monkeys, som er en slags slushice med forskellige drinks i - jeg fik bl.a. en strawberry margarita. Her spiste jeg også en delfinsandwich, men bare rolig det var ikke rigtig delfin (det er jo ulovligt), det var derimod en mahi-mahi, også kaldet alm. delfinfisk. Det var virkelig lækkert.

Lørdag havde vi en lang rejse foran os, for vi havde da besluttet at køre fra Key West til Orlando. Da vi ankom til hotellet omkring kl. 18 var vi alle lidt trætte, men så var det jo godt at hotellet havde en opvarmet pool og jacuzzi, så i kan nok forestille jer hvad vi lavede.

Om aftenen spiste vi en sen aftensmad i Downtown Disney (den reneste downtown i hele USA), som er et område dedikeret til Disney, og derudover var der bl.a. også et Cirque du Soleil show.

Søndag var det tid til at tage i DisneyWorld! Mette, Ann og jeg stod tidligt op for at være der når de åbnede, så fik vi jo også se åbningsshowet. Det er jo sådan set bare en forlystelsespark, så vi brugte tiden på at prøve forlystelser og spise, og så fik vi da også lige taget et billede sammen med Fedtmule. Jeg synes det er fint at parken er bygget op omkring de forskellige disneyfilm, og det er bare et hyggeligt sted at være. Vi havde regnet med vi kunne være der helt til kl. 23 om aften og se fyrværkeriet, men fordi det var d. 1. december så var der en julefest, hvor man skulle købe en speciel billet, som havde været udsolgt i et stykke tid, så parken lukkede allerede kl. 19 for os andre. Heldigvis var køerne ikke så lange den dag, så vi nåede da at prøve det meste. Hilla, Mette, Ann og mig bestemte os for at vi skulle spise på Rainforest Café i Downtown Disney, hvor de har en storm hver halve time. Det går ud på at lyset blinker, man hører torden og 'dyrene' larmer, jeg havde forestillet mig noget andet, men det var meget hyggeligt. Bagefter skulle vi lige i jacuzzien igen (den var åben til kl. 23) og så på hovedet i seng, da vi skulle af sted 7.30 fra hotellet mandag morgen.

Det var en skøn tur og for en gangs skyld havde jeg ikke taget noget studierelateret med, så jeg rigtig kunne få slappet af inden eksamensræset. Jeg har dog været så heldig at jeg kun har haft 2 eksamener, og det var tirsdag og onsdag i denne uge, men derimod skulle jeg så skrive et 10 siders projekt i et af kurserne og fremlægge det onsdag efter vi kom hjem. 

I mit sidste fag skulle vi deltage i en udflugt til en af Smithfield's griseslagterier, som viste sig at være det største i verden. Rundvisningen tog 2 timer, og i modsætning til f.eks. Danish Crown i Horsens, så gik vi nede i mellem de folk der arbejdede der og så processen helt tæt på. Det var utrolig spændende at se, omend til tider lidt ulækkert, og jeg er glad for at jeg fik muligheden for at snuse til den branche.

I morgen lejer Mette og jeg en bil og kører først til Charlotte og derefter til Asheville og nyder de sidste dage inden turen går hjem til Danmark. 

Jeg håber i alle har det godt og så ses vi jo snart! 

Savannah og Charleston

Så blev det tid til endnu en danskerweekend med Mette og Ann. Denne gang gik turen til Savannah, Georgia og Charleston, South Carolina, som er to flotte koloniale byer med huse tilbage fra 1700-tallet. Emma var der med hendes forældre i efterårsferian og Katie skal derned til Thanksgiving med noget familie, så derfor endte det med kun at være os tre danskere der tog af sted.

Vi kørte fra Raleigh ved 14-tiden i vores lejede sorte Chevrolet Impala, de bliver ved med at give os en bil der ældre end den vi lejede gangen før, så denne gang var der ikke engang et sted vi kunne sætte et usb-stik i. Dette betød at vi måtte høre radio hele vejen, og herovre betyder det altså countrymusik for det er de kanaler der har det bedste signal. Det er som sådan fint med mig og Ann, men det er ikke lige Mettes yndlingsmusik (hun er dog begyndt at synge med på nogle af sangene). 

Det tog ca. 5 timer at køre til Savannah, hvor vi kl. 20 havde booket en Ghost Tour med et turistbureau. Vi vidste ikke helt hvad det gik ud på, men vi syntes det lød sjovt, så hvorfor ikke prøve det? Savannah er kendt for at være en af de mest hjemsøgte byer i USA, og flere gyserfilm er filmet her. Turen foregik med en sporvogn og var en god blanding af lidt om byens historie og lidt om de rygter der går om overnaturlige hændelser i byen. Vi var inde i to huse. Det første var Pirate's house, som er en restaurant og bar, men det siges at der i kælderen er spøgelser, dette prøvede vores guide at bevise ved at sætte en tændt lommelygte i et hul i muren i kælderen, og når man så stillede et spørgsmål kunne spøgelset svare ved at slukke/tænde lommelygten. Jeg ved ikke om jeg tror på det, da jeg er ret skeptisk overfor spøgelser, men det var da sjovt at se. Derefter var vi inde Sorrel Weed House, hvor folk hævder at se spøgelser, heriblandt to kvinder der begik selvmord på grunden og soldater begravet under huset (de byggede huset ovenpå dem i 1840). Derudover har de i kælderen sat kameraer op, og man kan på et fjernsyn se hvad der bliver filmet. Hvad man ser på fjernsynet er noget der ligner støv, men som folk mener er noget overnaturligt, måske endda dele af spøgelser. Ak ja, som en naturvidenskabelig person skal der meget til for at overbevise mig, men jeg vil heller ikke afvise at der er mere mellem himmel og jord end vi tror.

Fredag aften fandt vi ud af at der åbenbart var maraton i Savannah hele lørdag (det havde vi ikke lige opfanget noget sted) og dette betød at det var umuligt at finde noget sted at parkere i byen den dag, så vi bestemte os for at køre til Charleston tidligere end vi havde planlagt og så køre tilbage til Savannah søndag. 

I Charleston var vi på hestevognstur rundt i centrum med den eneste guide som ikke var fra syden, men derimod fra Connecticut (han var flyttet til byen for hans gymnasiekæreste). Han var en rigtig hyggelig gut og havde masser af historier at fortælle om byen. Efter turen gik vi rundt i byen og på deres marked, hvor de havde en masse lækre ting og sager, og så fik vi lidt koldt at drikke med udsigt over et krydstogtskib der skulle til at sejle.

Om aftenen spiste vi på en italiensk restaurant, hvor jeg fik and (det var jo næsten Mortens Aften) og de andre bestilte pasta. Bagefter fandt vi et hyggeligt bryghus og sad der og snakkede i et godt stykke tid mens vi smagte på stedets øl.

Søndag kørte vi så tilbage til Savannah for at tilbringe nogle timer der før turen atter gik hjem til Raleigh. Savannah har været en stor handelsby før i tiden, hvilket man kan se på udformningen af byen. Langs vandet gik der en togbane (som nu er belagt med brosten) og langs banen lå der en masse pakhuse, disse er nu lavet om til restauranter og butikker og der er lavet en fin promenade. Hvis vi fortsætter, så bag pakhusene går terrænet stejlt opad og det har byen udnyttet til at bygge en mur, så de kunne beskytte sig mod pirater, som var et stort problem i 1700- og 1800-tallet. 

Også her havde de et hyggeligt marked med gallerier, caféer og små butikker. Egentlig var det helt tilfældigt at vi fandt det, jeg havde set at der i byen var et galleri med en af mine yndlingsmalere, Thomas Kinkade, som bare kan noget med lys, og galleriet lå midt i markedet. Jeg har i forvejen to puslespil og en kalender med hans malerier, og nu kom jeg så til at købe endnu en kalender (det er altså nogle flotte billeder). Da vi først kom til markedet havde galleriet endnu ikke åbent, så vi gik tilbage ned til havnen og pludselig kan vi høre et skibshorn der tuder. Vi skynder os ned til vandet og hvad kommer sejlende forbi? Et kæmpe Mærsk container skib! I kan tro vi var stolte over at være danskere i det øjeblik!

Her til sidst lige lidt om vejret herovre, især temperaturen. I Savannah om søndagen var det køligt om formiddagen og i løbet af dagen steg temperaturen til at vi kunne have haft shorts på. Da vi kommer hjem til Raleigh sidst på aftenen er temperaturen ca. 0 grader, og i denne uge har vi haft frostgrader, ja, sågar lidt sne i luften, men til weekenden lover de 23 grader igen! Det er simpelthen umuligt at finde ud af hvor meget/lidt tøj man skal have på herovre når temperaturen varierer så meget. Derudover så har solen meget mere kraft i efteråret her end den har hjemme i Danmark, fordi vi befinder os sydligere, det resulterer så i at når man kigger på temperaturen før man går ud, skal man lige huske også at tjekke om det er overskyet eller om solen skinner. Det er ikke nemt!

Jeg håber i alle har det godt derhjemme, og jeg kan ikke vente med at se jer igen. Jeg har stadig lidt rejseplaner tilbage - til thanksgiving tager vi til Miami og holder ferie og efter vores eksamener tager mig og Mette til Charlotte og Asheville inden turen går hjem til DK.

Grassland Management

Endelig har jeg fået taget mig sammen til at skrive om mit sidste kursus, nemlig Grassland Management, som handler om hvordan vi kan udnytte og producere vores afgrøder på en bæredygtig måde og samtidig få kvalitetsfoder til vores husdyr.

Da jeg skulle til at søge kurser til mit ophold, fik jeg af vide at jeg skulle prioritere 10 kurser og så ville universitetet udvælge de kurser jeg kunne tage og som passede sammen rent skemamæssigt. På dette tidspunkt havde jeg kun fundet 5-6 kurser som jeg syntes lød spændende, så det betød at jeg skulle finde nogle flere kurser jeg kunne søge. Det endte med at jeg fik min første, femte, ottende og niende prioritet, og Grassland Management var altså min niende prioritet, så i kan forestille jer at der var mange andre kurser jeg hellere ville have, men det kunne jeg jo ikke lave om på.

Jeg var fast besluttet på at få det bedste ud af min tid her, så jeg var åben over for kurset og håbede på at det ville fange min interesse når jeg først kom i gang. Det gjorde det ikke, og grunden er ikke så meget emnet, men mere fordi at kurset er virkelig ustruktureret og mange af vores forelæsninger er powerpoints vi skal sidde med selv og derefter svare på nogle spørgsmål, som så skal afleveres til vores professor, Dr. Lori Snyder.

Dejligt kun at skulle møde op til øvelser onsdag, men samtidig er det bare ikke den måde jeg lærer bedst på; jeg har brug for at professoren forelæser og at jeg kan stille spørgsmål hvis der er noget jeg ikke forstår. Det havde måske gjort en forskel hvis vi havde haft en lærebog at læse i, men det går min professor ikke ind for, hun mener at vi lærer bedst ved at være aktive og se og røre ved materialerne (planter, korn, hø, ensilage m.m.), hvilket er hvad vi gør til vores øvelser - jeg vil bare gerne forstå det først.

Til gengæld forventer Dr. Snyder ikke så meget af os - så længe vi prøver er hun tilfreds, hvilket jo er dejligt. En af grundene til det tror jeg, er fordi at halvdelen af de studerende går på universitetet, mens den anden halvdel er i gang med en to-årig teknisk uddannelse. Dette giver en stor forskel i niveau, og Dr. Snyder har været nødt til at lave et kompromis.

Når vi så har time, hvad får så vi tiden til at gå med? Jo, vi har været ude at se på kødkvæg (Angus og Hereford) og geder, evalueret hø og lavet vores egen miniensilage. Derudover har vi brugt en del tid på at lære at genkende diverse græsser, frø og ukrudt. 

Her er lidt billeder:

Den samlede karakter gives ud fra deltagelse i undervisningen, afleveringer (2 store + en række mindre), quizzer, midtvejseksamen (98,5% - så et eller andet må jeg da have lært) og projekt. Det er sådan at der ingen endelig eksamen er i kurset, men vi skal udarbejde en farm plan over en gård efter eget valg, som skal fremlægges og afleveres d. 4. december.

Det har været lidt et rod med den opgave, fordi Dr. Snyder og hjælpelærerene synes, at jeg skal lave den over min fars gård i Danmark, men da klimaet er meget anderledes her, vokser afgrøderne på en anden måde end derhjemme og jeg kan derfor ikke bruge alle de materialer der er blevet udleveret til resten af holdet. Mig og den ene hjælpelærer, Heather, er dog på nuværende tidspunkt kommet frem til en mulig løsning, der går at jeg i hvert fald kan lave udregningerne. Opgaven skal indeholde vores mål for gården, hvad vi har tænkt os at gøre for at matche udbytte med dyrenes næringsbehov, hvilken indsats vi vil gøre for bevaring af vilde dyr, hvilke jordtyper vi har, maskiner vi skal bruge, en tidsplan, et budget og et kort over gården og dens marker. Den skal være på 10 sider og vi er alene om at lave den.

På trods af at jeg ikke er så stor fan af faget, har det været interessant at komme ud af klasselokalet og se hvordan landbruget fungerer herovre i det Sydøstlige USA og generelt at lære lidt om det amerikanske landbrugssystem og dets love og regler.

I dette område kan de have deres dyr udenfor året rundt og det har selvfølgelig en betydning for hvordan de skal fodres og passes. Derudover varierer deres afgrøder fra hvad vi dyrker derhjemme - her dyrker de blandt andet jordnødder, tobak, bomuld, durra, hirse og sojabønner. Det er første gang i mit liv jeg har set bomuldsmarker og det er altså noget af et flot og specielt syn. 

Oplevelser VI

8. Halloween

Den 31. oktober var det jo Halloween og det betød udklædning! Jeg må sige at jeg ikke er så stor en fan af det, men når man nu er i USA og stort set alle andre unge mennesker er klædt ud, så måtte jeg jo også. Valget faldt på pirat (som så ofte før), da det var billigt og nemt. Vi startede aften ud på de andres kollegie hvor vi gjorde os klar og fik lidt at drikke. Derefter tog vi til Halloween Hike på Hillsborough Street lige ovenfor campus, hvor de forskellige barer og restauranter havde forskellige events. Der var så mange mennesker at vi endte med at blive det første sted vi gik ind - bowlinghallen - hvilket nok også var det største sted.

Jeg var imponeret over hvor kreative folk var med deres udklædning og hvor meget de gjorde ud af det. Det sjoveste var dog at se de 3 svenske drenge rende rundt i Teletubbies (kan i huske dem?) kostumer hele aften. 

Konklusion: Halloween er som enhver anden festaften, den eneste forskel er bare at folk er klædt ud og at det er den eneste aften pigerne kan have så lidt som muligt på uden at nogen kan sige noget til det. Heldigvis for dem havde vi en varm nat (18 grader).

9. Koncert med Jason Derulo på campus

Hele sidste uge havde vi Homecoming, som er noget Alumni-foreningen arrangerer, og der foregik en masse events. Det sluttede af lørdag med årets vigtigste fodboldkamp, nemlig den mod vores rivaler fra UNC (University of North Carolina) som ligger en halv time væk. Der bliver trukket lod om billetterne til de studerende og jeg deltog i lotteriet for at maksimere de andre pigers chance for at komme til kampen. Jeg havde tilmeldt mig noget frivilligt arbejde den dag, så hvis jeg fik en billet var planen at give den til en af de andre piger. Vi var kun 2 ud af 5 der fik en billet, så jeg gav min billet til Ann, som var meget taknemlig! Det er utroligt hvad der kan gøre folk glade.

Det skulle dog ikke snyde mig for at deltage i fredagens Pep Rally plus koncert. Det startede klokken 19.30 med cheerleaders, dansere og orkester. Herefter fulgte to opvarmnings-artister og hovednavnet Jason Derulo. Det hele for kun $5 (til sammenligning spiller han i Danmark til marts for 275 kr.). Emma var helt oppe at køre over at han kom og spillede, så hun fik os overtalt til at tage med. Jason Derulo er en amerikansk R'n'B-sanger, som har lavet en del kendte sange der ofte spilles i radioen. Jeg havde i hvert fald hørt stort set alle sangene før. Den første opvarmnings-artist der gik på var Chill Moody, en ung fyr der rappede 45 min i træk (pyh, det var lang tid). Næste artist var dog bedre - Sammy Adams - en hvid hip-hop artist med masser af gang i! Han kunne jo slet ikke stå stille. Selvom navnet virkede ukendt gik det op for mig at jeg faktisk havde hørt én af sangene før.

Altså, endnu en koncert jeg aldrig ville være taget til hjemme i Danmark, men som var fed.

Bagefter tog Emma, Mette og jeg ind til byen for at besøge min roommate Joanna på hendes arbejde. Hun arbejder nemlig på en mexikansk tequila-bar, hvor de også sælger empanadas (fyldt brød der enten er bagt eller friturestegt). Her har de over fyrre forskellige tequilaer og meningen er at man skal nyde dem, så man får 4 cl tequila i et cognacglas, lime og et glas sangrita. Herefter tager man et sip tequila, et sip sangrita og til sidst lime. Ingen salt her!

Aftenen sluttede vi af med et af de berømte house parties, men festen var gået lidt død da vi ankom, så det blev i stedet til en hyggelig snak med de restende folk, hvilket passede os fint.

10. Cat Angels Silent Auction - AFLYST

Som jeg skrev i mit forrige indlæg havde jeg meldt mig som frivillig til en katteauktion. Meningen var at vi skulle hjælpe til hvor vi kunne, og jeg så frem til at komme til at kæle med nogle skønne katte, men sådan gik det desværre ikke! Vi var for få frivillige fra klubben der havde meldt os og da der derudover ikke var nogen der kunne køre, blev det aflyst fra klubben side. Katteauktionen blev stadig holdt, bare uden vores hjælp. 

Det irriterer mig rigtig meget at man herovre er så afhængig af at have en bil eller få kørelejlighed for at komme nogen steder hen. Det gør det ekstra svært for os internationale der jo ikke bare lige køber en bil for at have den i 4 måneder. Så ingen katte til mig denne gang, og det betyder bare at jeg glæder mig ekstra meget til at komme hjem til familien og alle vores dejlige dyr på gården i Jylland.

11. NHL ishockeykamp

Spontan beslutning: Vi (Emma, Katie, Ann og jeg) tager da ind og ser Carolina Hurricanes spille mod Philadelphia Flyers en helt almindelig tirsdag aften! Som noget nyt i år har de nemlig valgt at en time inden kampstart sættes de resterende billetter til salg for $25 stykket for studerende og $10 hvis du ikke har noget imod at sidde på balkonen. Ja tak, siger vi bare! Ann er stor ishockeyfan så vi skulle i hvert fald ikke sidde deroppe - der kan man jo ikke se noget fra! Så vi betalte de $25 og da vi kom ind i arenaen viste det sig at vi havde fået pladser på første række i den ene ende af langsiden. Så med ingen foran os havde vi frit udsyn til kampen og spillerne, det var noget vi kunne lide.
En ishockey kamp har 3 perioder på 20 min hver. I de første cirka 55 min skete der ikke så meget. Begge hold skød på mål en del gange, men ingen gik ind, så da vi nåede til de sidste 10 min af kampen var vi sikre på at det ville blive uafgjort og at vi skulle ud i overtid og muligvis straffeskud, da kampen skulle slutte med en vinder. På sin vis havde vi ret - med 4 min tilbage af tredje periode scorer Flyers og med kun 53 sek tilbage scorer Hurricanes! I kan lige tro folk var oppe at køre! Vi kommer derfor ud i overtid og der går ikke mere end lidt over 2½ minut før scorer vi igen og vinder kampen. I kan tro stemningen var fed de sidste minutter! Alle folk stod op og heppede og der var bare en fed fællesskabsfølelse. 
Vi sad jo på første række og fordi vi sad i den ende de scorede i, så vi deres glæde og gruppekram på tæt hold, hvilket resulterede i at vi er endt på holdets hjemmeside.

Oplevelser III

5. Eftermiddag med maling og heste

Lørdag d. 19 oktober havde min Companion Animal Club et stykke frivilligt arbejde vi kunne deltage i og på den måde få timer i klubben. Det gik ud på at vi skulle male dørene til hestestalden på en af universitetets forsøgsgårde. Vi var ca. 12 piger som deltog, og jeg er stadig forundret over at de stort set alle er yngre end mig, men det kan jo ikke undgås.

De var dog alle rigtig søde og vi fik snakket en del mens vi malede. Vi mødtes kl. 14.30, hvorefter vi carpooled (et par stykker giver resten et lift) til stalden og hurtigt startede med først at sætte tape op, for selvfølgelig er det rigtig amerikansk som i kan se nedenunder med et kryds på tværs af en hvid dør, som ikke måtte få rød maling på sig.

Der var fire store døre der skulle males på ydersiden og to af dem skulle også males på indersiden. Dette tog ikke mere end en halvanden og der var sat 3 timer af, så vi brugte resten af tiden på at muge stalden ud og derefter tage ud og se hestene. Desværre stoppede min kamera på telefonen med at virke, så der blev ingen hestebilleder.

Vores formand for foreningen viste os rundt på stedet og vi så folingsboksene, foderrummet og der hvor hingstene springer - spændende at se, især fordi staldene herovre er meget mere åbne på grund af det noget bedre vejr de har. Meget forskelligt fra derhjemme.

6. Møde om frivilligt arbejde hos SPCA

Søndag d. 20 oktober kunne vi komme med til et informationsmøde om at være frivillig på SPCAs internat som ligger 15-20 minutter væk. Her fik vi en rundvisning på stedet og den hovedansvarlige fortalte om hvilke opgaver de frivillige kunne vælge at udføre. Det er sådan at man for at kunne udføre disse skal have haft et kursus indenfor det specifikke område. Ville man f.eks. være Dog Matchmaker skulle man først have træning i at håndtere hunde og derefter træning i hvordan man skal vise hunden frem til potentielle adoptører. Alt dette handler om erstatningsansvar (liability), da amerikanere jo kan sagsøge hinanden for alting, så for at stå bedre i en potentielt retssag skal internatet kunne bevise at vi har haft den rette træning, derudover skal der underskrives en waiver hvor stedet fraskriver sig ansvar for personlig skade eller sygdom som følge af at have arbejdet på stedet.
Internatet formidlede både hunde, katte og kaniner, og de er alle kastreret/steriliseret, vaccineret for DHLPP (samlet hundevaccine), FVRCP (samlet katte vaccine) og rabies, har fået ormekur og indsat en mikrochip. 
I USA har de et relativt stort problem med rabies i forhold til Danmark. En af de største grunde til det er at de har en noget større pulje af vilde dyr som kan have det herunder flagermus, egern (3 forskellige), ræve, prærieulve, vaskebjørne og diverse mindre rovdyr. På internatet gik de meget op i at hundene og kattene helst ikke måtte bide os mennesker, for hvis der kom blod, så skulle dyret i karantæne i 10 dage og man skulle tjekkes med det samme i frygt for at dyret skulle have rabies. Vaccinen beskytter nemlig kun mod at få rabies, men kan ikke kurere dyrene hvis de havde det før de fik vaccinen.
Et andet stort problem herovre er hjerteorm hos hunde, efter sigende skulle North Carolina være et hot spot for disse orm grundet klimaet (varmt og fugtigt) og den dermed store mængde myg i staten, da disse er vektorer for ormene.
Lige nu havde de et udbrud af ringorm hos kattene, hvilket betød at de katte der havde det skulle vaskes godt og grundigt. Dette resulterede som i jo nok kan gætte i nogle meget triste katte indtil de endnu en gang var tørre.
Jeg synes det kunne være sjovt at prøve at være frivillig sådan et sted, men desværre har jeg ikke nok tid tilbage, da de helst ville have man kunne fortsætte i længere tid, og før man kommer igennem træningen og det hele, så ville jeg kun have en måned tilbage. Heldigvis får jeg dog forhåbentlig snakket med nogle katte når jeg d. 2 november skal hjælpe til med en katteauktion hos Cat Angels, som er et andet internat i området.

7. North Carolina State Fair.

Sidste uge var det tid til North Carolinas State Fair som varede i 10 dage fra den 17.-27. Oktober. En state fair er defineret som en annual competitive and recreational gathering of a U.S state's population. På dansk - en blanding mellem et marked, en messe, et dyrskue og et tivoli. Jeg må være ærlig og sige, at jeg havde forventet, at der ville være masser af dyr at kigge på, men desværre var det ikke der fokus lå for arrangørerne.  Jo, der var da en smule, men det handlede mest om mad og forlystelser. Noget de især elsker i sydstaterne er at friturestege ALT, og jeg mener virkelig alt - herunder bl.a. Oreos, cheesecake, Snickers, müeslibarer og mac&cheese. I et af de første indlæg skrev jeg, at de andre piger smagte friturestegte Oreos til vores RecFest og at de synes det var ulækkert. Denne her gang prøvede jeg det så, og det er faktisk ikke så ringe endda. Der var noget lækkert over det. Du har chokolade, vanilje og friturestegt dej og på en eller anden måde smager det bare godt. 

Derudover var der mange boder der solgte typisk amerikansk mad; grillede majs, hamburgers, hot dogs, pizza, og noget de er glad for i det her område: gigantiske kalkunlår.

De solgte også alligatorkød!

Nu skal det hele ikke handle om mad. De havde selvfølgelig også en masse udstillinger og kåringer af alt fra haver, buketter, græskar, kartofler, køer, grise og hø m.m. Derudover var der også udstillet lokal kunst, kaniner og der var et sted man kunne se hvordan de lavede tobak. En rigtig hyggelig fredag eftermiddag og aften, men så er der heller ikke mere i det.

Meningen var at jeg faktisk også skulle have været der onsdag med mit græsfag, hvor vi skulle kigge på evaluering af hø (ja, du hørte rigtigt!). Dette kunne dog ikke lade sig gøre logistisk, så det endte med at vi blev hjemme. Vi skulle dog ikke gå glip af denne mulighed for at evaluere hø hvor vi kunne sammenligne med de rigtige resultater, så dette gjorde vi denne onsdag i stedet for. Min professor havde nemlig fået bragt de 14 høballer til skolen, hvor vi så kunne være rigtige bonderøve og røre og lugte til høet. Spændende sager jeg går rund og laver! Her er lidt ekstra billeder:

Vi var også ovre og se hestestalden

Lidt dyrskue var der over det!

Et meget passende billede her til sidst, da det jo er Halloween i dag! Så vi skal klædes ud og i aften skal vi til Halloween Hike på gaden ovenfor campus, hvor der er en masse arrangementer. Så må vi se hvad Halloween i USA går ud på.

Forest Wildlife Management

En af grundene til at jeg valgte North Carolina State University var, at de havde en uddannelse i Fisheries & Wildlife og derfor havde flere kurser indenfor dette emne jeg kunne vælge imellem. Vildt er et af de områder jeg igennem hele mit liv har fundet interessant, og selvom at de fleste der vil have med vilde dyr altid tænker på Afrikas savanne, så har min interesse ligget hos dyr i Nordamerika og Europa. Og dette indebærer jo de dyr vi har i DK.

Helt simpelt havde jeg fra starten valgt kurset Wildlife Management, som omhandlede bevarelse af vilde dyr fra langt tilbage i tiden til nu med fokus på dyr der har en stor værdi for os mennesker om det så er for sport, mad eller af æstetiske grunde.
Desværre kunne det af logistiske grunde ikke lade sig gøre at få kurset til stor ærgelse for mig, men jeg blev så meldt til kurset Forest Wildlife Management i stedet og det har vist sig at være et rigtig spændende kursus. Det går ud på at lære om hvordan man i praksis kan forvalte skove så de tilgodeser både dyrelivet og den økonomiske værdi i form af salg af fældede træer til træindustrien. Jeg var lidt skeptisk i starten fordi jeg troede det ville handle for meget om planter i forhold til min smag, men jeg indså hurtigt at det er en vigtig faktor hvis man vil have med vildt at gøre, og det vi lægger vægt på er identifikation af forskellige planter og ikke så meget fysiologien.
Dette kommer til udtryk i et projekt der foregår gennem hele semestret - vores professor, Dr. Chris Moorman, har nemlig valgt at vi da skal lave en plantesamling! Ja, så det går ud på at vi har en lang liste af planter der er naturligt hjemmehørende i det sydøstlige USA, og ud fra dem skal vi så vælge 20 planter indenfor fem kategorier (trees, shrubs, forbs, grasses, vines). For hver af disse skal vi aflevere et tørret eksemplar af planten og en A4-side med en beskrivelse af planten, hvilke områder den findes i og hvordan vi kan forvalte naturen således at netop denne plante fremmes. Noget af et projekt for en som mig, der ikke ved særlig meget om planter og knap nok kender de danske navne, og da slet ikke de engelske. Derudover har de også mange planter herovre som vi af gode grunde ikke har i Europa, og som jeg derfor aldrig nogensinde har set før.
Heldigvis har vores hjælpelærere, Steve Grodsky og Colter Chitwood, været så flinke at lave en række plant walks, hvor de fortæller om nogle af planterne og hjælper os med at klippe en passede stykke af planten af til os. Jeg har indtil nu kun været på én af dem, fordi de bliver ved med at arrangere dem fredag kl. 10, hvor jeg kun lige har fået fri fra time og derfor ikke rigtig kan nå at mødes med dem. 

Jeg har forbandet dette projekt rigtig meget, da jeg bare ikke vidste hvordan jeg skulle finde de her planter selv og fordi at de planter jeg fandt stort set altid viste sig at være introducerede planter. Jeg kan dog godt se at vi får en masse viden ud af at lave plantesamlingen, men det har været svært, specielt for os som læser husdyrvidenskab.

Lige nu er vi begyndt på en lang række forelæsninger om dyr, deres levesteder og hvad vi skal være opmærksom på hvis vi skulle forvalte skove med henblik på at fremme disse arter. Der er en stor del af dyrene jeg ikke kender til, især fuglene, slangerne og amfibierne har jeg svært ved. Dette betød blandt andet, at da vi den anden dag havde en quiz med billeder af 20 dyr som vi skulle give det fulde navn på, var jeg lidt på bar bund (jeg kunne måske 3-4 stykker). Heldigvis var det kun extra credit, som man kunne få for den, så det betød ikke så meget. En ting jeg er meget fascineret over dog er at de har så mange farverige fugle, herunder er nogle eksempler: 

Indigo Bunting

Northern Cardinal

Hooded Warbler

Eastern Bluebird

Det er vidst på tide jeg lige fortæller lidt om hvad der indgår i ens karakter. Derhjemme er vi vant til at det stort set kun er den endelige eksamen der tæller, hvilket til tider er rigtig rart fordi at du altid kan nå at læse op de sidste uger op til den. Herovre derimod er der et vist antal point du kan opnå i et kursus (dette tæller ikke ekstra credit) og disse kan du få fra opgaver, projekter, quizzer, tests, eksamen og endda i visse kurser om du møder op til timerne og er deltagende.

Karakteren gives så ud fra hvor mange procent af pointene du har opnået - typisk er 90-100% et A, 80-89% en B osv. - og du skal have over 60% af pointene for at bestå kurset.

Derudover har de idéen om extra credit, dvs. at du f.eks. kan lave nogle ekstra opgaver eller deltage i noget udenfor timerne for at få flere point og dermed en bedre karakter. Jeg er dog ikke helt sikker på hvad jeg synes om det, for jeg føler lidt at det bagefter kommer til at se ud som om at du har forstået kurset bedre end du måske egentlig har. Personligt har jeg lavet meget lidt extra credit, da jeg simpelthen ikke synes det er det værd (og fordi det går ganske fint uden). Og hvis du i forvejen har de fleste point kan du altså ikke få en højere karakter end A+, selvom du har lavet extra credit. Jeg savner vores måde at få karakter på!

En af de sidste ting jeg vil nævne om dette kursus er, at vi i grupper af 3 personer skal lave en forvaltningsplan for et skovområde på 100 acres (ca. 40 ha) med fokus på nogle få arter af vildt. Jeg er i gruppe med en pige, Rebecca, som også læser husdyrvidenskab og en fyr, Nick, som læser naturressourcer og vores fokus er virginiahjorte og kaniner (Eastern Cottontail Rabbit) til jagt. Projektet går så ud på, at vi skal beskrive området og vurdere hvor godt det er til vores fokus, og hvad vi kan gøre for at forbedre det. Jeg er lidt spændt på hvordan det kommer til at gå, da jeg er bange for at de andre ikke har de samme forventninger til projektet som jeg har. På nuværende tidspunkt ligger jeg på ca. 83% (og de andre to væsentligt lavere) og hvis vi afleverer et dårligt projekt trækker det ned i min endelige karakter på grund af det dumme amerikanske system herovre, og det ville jeg være træt af. Men nu må vi se - projektet skal afleveres d. 7. November.

Til sidst så skal det også lige nævnes, at det i dette kursus er tydeligt at høre vi befinder os i en syden for både Dr. Moorman og den ene af hjælpelærere har en meget udbredt sydstatsaccent, dog ikke så slemt at man ikke kan forstå et. En af de gode/dårlige ting er, at det virker som om nogle ord eller sætninger sidder bedre fast hvis de bliver sagt med accenten. F.eks. kan jeg ikke sige "Thin and Burn" (Dr. Moorman's yndlingsudtryk) uden at bruge sydstatsaccenten. Derudover er jeg bange for at komme til at sige y'all, hvis jeg skal snakke engelsk derhjemme for de vi hører det så meget herovre, og ja, folk bruger faktisk det udtryk! (Jeg troede kun det var på film)

Vi er nu begyndt at have det lidt mere efterårsagtigt udenfor, dvs. blæst og 14 grader, men det skøre er at bladene på træerne stadig er grønne og kun nogle få har skiftet farve.
Jeg håber i alle har det godt!