Savannah og Charleston

Så blev det tid til endnu en danskerweekend med Mette og Ann. Denne gang gik turen til Savannah, Georgia og Charleston, South Carolina, som er to flotte koloniale byer med huse tilbage fra 1700-tallet. Emma var der med hendes forældre i efterårsferian og Katie skal derned til Thanksgiving med noget familie, så derfor endte det med kun at være os tre danskere der tog af sted.

Vi kørte fra Raleigh ved 14-tiden i vores lejede sorte Chevrolet Impala, de bliver ved med at give os en bil der ældre end den vi lejede gangen før, så denne gang var der ikke engang et sted vi kunne sætte et usb-stik i. Dette betød at vi måtte høre radio hele vejen, og herovre betyder det altså countrymusik for det er de kanaler der har det bedste signal. Det er som sådan fint med mig og Ann, men det er ikke lige Mettes yndlingsmusik (hun er dog begyndt at synge med på nogle af sangene). 

Det tog ca. 5 timer at køre til Savannah, hvor vi kl. 20 havde booket en Ghost Tour med et turistbureau. Vi vidste ikke helt hvad det gik ud på, men vi syntes det lød sjovt, så hvorfor ikke prøve det? Savannah er kendt for at være en af de mest hjemsøgte byer i USA, og flere gyserfilm er filmet her. Turen foregik med en sporvogn og var en god blanding af lidt om byens historie og lidt om de rygter der går om overnaturlige hændelser i byen. Vi var inde i to huse. Det første var Pirate's house, som er en restaurant og bar, men det siges at der i kælderen er spøgelser, dette prøvede vores guide at bevise ved at sætte en tændt lommelygte i et hul i muren i kælderen, og når man så stillede et spørgsmål kunne spøgelset svare ved at slukke/tænde lommelygten. Jeg ved ikke om jeg tror på det, da jeg er ret skeptisk overfor spøgelser, men det var da sjovt at se. Derefter var vi inde Sorrel Weed House, hvor folk hævder at se spøgelser, heriblandt to kvinder der begik selvmord på grunden og soldater begravet under huset (de byggede huset ovenpå dem i 1840). Derudover har de i kælderen sat kameraer op, og man kan på et fjernsyn se hvad der bliver filmet. Hvad man ser på fjernsynet er noget der ligner støv, men som folk mener er noget overnaturligt, måske endda dele af spøgelser. Ak ja, som en naturvidenskabelig person skal der meget til for at overbevise mig, men jeg vil heller ikke afvise at der er mere mellem himmel og jord end vi tror.

Fredag aften fandt vi ud af at der åbenbart var maraton i Savannah hele lørdag (det havde vi ikke lige opfanget noget sted) og dette betød at det var umuligt at finde noget sted at parkere i byen den dag, så vi bestemte os for at køre til Charleston tidligere end vi havde planlagt og så køre tilbage til Savannah søndag. 

I Charleston var vi på hestevognstur rundt i centrum med den eneste guide som ikke var fra syden, men derimod fra Connecticut (han var flyttet til byen for hans gymnasiekæreste). Han var en rigtig hyggelig gut og havde masser af historier at fortælle om byen. Efter turen gik vi rundt i byen og på deres marked, hvor de havde en masse lækre ting og sager, og så fik vi lidt koldt at drikke med udsigt over et krydstogtskib der skulle til at sejle.

Om aftenen spiste vi på en italiensk restaurant, hvor jeg fik and (det var jo næsten Mortens Aften) og de andre bestilte pasta. Bagefter fandt vi et hyggeligt bryghus og sad der og snakkede i et godt stykke tid mens vi smagte på stedets øl.

Søndag kørte vi så tilbage til Savannah for at tilbringe nogle timer der før turen atter gik hjem til Raleigh. Savannah har været en stor handelsby før i tiden, hvilket man kan se på udformningen af byen. Langs vandet gik der en togbane (som nu er belagt med brosten) og langs banen lå der en masse pakhuse, disse er nu lavet om til restauranter og butikker og der er lavet en fin promenade. Hvis vi fortsætter, så bag pakhusene går terrænet stejlt opad og det har byen udnyttet til at bygge en mur, så de kunne beskytte sig mod pirater, som var et stort problem i 1700- og 1800-tallet. 

Også her havde de et hyggeligt marked med gallerier, caféer og små butikker. Egentlig var det helt tilfældigt at vi fandt det, jeg havde set at der i byen var et galleri med en af mine yndlingsmalere, Thomas Kinkade, som bare kan noget med lys, og galleriet lå midt i markedet. Jeg har i forvejen to puslespil og en kalender med hans malerier, og nu kom jeg så til at købe endnu en kalender (det er altså nogle flotte billeder). Da vi først kom til markedet havde galleriet endnu ikke åbent, så vi gik tilbage ned til havnen og pludselig kan vi høre et skibshorn der tuder. Vi skynder os ned til vandet og hvad kommer sejlende forbi? Et kæmpe Mærsk container skib! I kan tro vi var stolte over at være danskere i det øjeblik!

Her til sidst lige lidt om vejret herovre, især temperaturen. I Savannah om søndagen var det køligt om formiddagen og i løbet af dagen steg temperaturen til at vi kunne have haft shorts på. Da vi kommer hjem til Raleigh sidst på aftenen er temperaturen ca. 0 grader, og i denne uge har vi haft frostgrader, ja, sågar lidt sne i luften, men til weekenden lover de 23 grader igen! Det er simpelthen umuligt at finde ud af hvor meget/lidt tøj man skal have på herovre når temperaturen varierer så meget. Derudover så har solen meget mere kraft i efteråret her end den har hjemme i Danmark, fordi vi befinder os sydligere, det resulterer så i at når man kigger på temperaturen før man går ud, skal man lige huske også at tjekke om det er overskyet eller om solen skinner. Det er ikke nemt!

Jeg håber i alle har det godt derhjemme, og jeg kan ikke vente med at se jer igen. Jeg har stadig lidt rejseplaner tilbage - til thanksgiving tager vi til Miami og holder ferie og efter vores eksamener tager mig og Mette til Charlotte og Asheville inden turen går hjem til DK.

Grassland Management

Endelig har jeg fået taget mig sammen til at skrive om mit sidste kursus, nemlig Grassland Management, som handler om hvordan vi kan udnytte og producere vores afgrøder på en bæredygtig måde og samtidig få kvalitetsfoder til vores husdyr.

Da jeg skulle til at søge kurser til mit ophold, fik jeg af vide at jeg skulle prioritere 10 kurser og så ville universitetet udvælge de kurser jeg kunne tage og som passede sammen rent skemamæssigt. På dette tidspunkt havde jeg kun fundet 5-6 kurser som jeg syntes lød spændende, så det betød at jeg skulle finde nogle flere kurser jeg kunne søge. Det endte med at jeg fik min første, femte, ottende og niende prioritet, og Grassland Management var altså min niende prioritet, så i kan forestille jer at der var mange andre kurser jeg hellere ville have, men det kunne jeg jo ikke lave om på.

Jeg var fast besluttet på at få det bedste ud af min tid her, så jeg var åben over for kurset og håbede på at det ville fange min interesse når jeg først kom i gang. Det gjorde det ikke, og grunden er ikke så meget emnet, men mere fordi at kurset er virkelig ustruktureret og mange af vores forelæsninger er powerpoints vi skal sidde med selv og derefter svare på nogle spørgsmål, som så skal afleveres til vores professor, Dr. Lori Snyder.

Dejligt kun at skulle møde op til øvelser onsdag, men samtidig er det bare ikke den måde jeg lærer bedst på; jeg har brug for at professoren forelæser og at jeg kan stille spørgsmål hvis der er noget jeg ikke forstår. Det havde måske gjort en forskel hvis vi havde haft en lærebog at læse i, men det går min professor ikke ind for, hun mener at vi lærer bedst ved at være aktive og se og røre ved materialerne (planter, korn, hø, ensilage m.m.), hvilket er hvad vi gør til vores øvelser - jeg vil bare gerne forstå det først.

Til gengæld forventer Dr. Snyder ikke så meget af os - så længe vi prøver er hun tilfreds, hvilket jo er dejligt. En af grundene til det tror jeg, er fordi at halvdelen af de studerende går på universitetet, mens den anden halvdel er i gang med en to-årig teknisk uddannelse. Dette giver en stor forskel i niveau, og Dr. Snyder har været nødt til at lave et kompromis.

Når vi så har time, hvad får så vi tiden til at gå med? Jo, vi har været ude at se på kødkvæg (Angus og Hereford) og geder, evalueret hø og lavet vores egen miniensilage. Derudover har vi brugt en del tid på at lære at genkende diverse græsser, frø og ukrudt. 

Her er lidt billeder:

Den samlede karakter gives ud fra deltagelse i undervisningen, afleveringer (2 store + en række mindre), quizzer, midtvejseksamen (98,5% - så et eller andet må jeg da have lært) og projekt. Det er sådan at der ingen endelig eksamen er i kurset, men vi skal udarbejde en farm plan over en gård efter eget valg, som skal fremlægges og afleveres d. 4. december.

Det har været lidt et rod med den opgave, fordi Dr. Snyder og hjælpelærerene synes, at jeg skal lave den over min fars gård i Danmark, men da klimaet er meget anderledes her, vokser afgrøderne på en anden måde end derhjemme og jeg kan derfor ikke bruge alle de materialer der er blevet udleveret til resten af holdet. Mig og den ene hjælpelærer, Heather, er dog på nuværende tidspunkt kommet frem til en mulig løsning, der går at jeg i hvert fald kan lave udregningerne. Opgaven skal indeholde vores mål for gården, hvad vi har tænkt os at gøre for at matche udbytte med dyrenes næringsbehov, hvilken indsats vi vil gøre for bevaring af vilde dyr, hvilke jordtyper vi har, maskiner vi skal bruge, en tidsplan, et budget og et kort over gården og dens marker. Den skal være på 10 sider og vi er alene om at lave den.

På trods af at jeg ikke er så stor fan af faget, har det været interessant at komme ud af klasselokalet og se hvordan landbruget fungerer herovre i det Sydøstlige USA og generelt at lære lidt om det amerikanske landbrugssystem og dets love og regler.

I dette område kan de have deres dyr udenfor året rundt og det har selvfølgelig en betydning for hvordan de skal fodres og passes. Derudover varierer deres afgrøder fra hvad vi dyrker derhjemme - her dyrker de blandt andet jordnødder, tobak, bomuld, durra, hirse og sojabønner. Det er første gang i mit liv jeg har set bomuldsmarker og det er altså noget af et flot og specielt syn. 

Oplevelser VI

8. Halloween

Den 31. oktober var det jo Halloween og det betød udklædning! Jeg må sige at jeg ikke er så stor en fan af det, men når man nu er i USA og stort set alle andre unge mennesker er klædt ud, så måtte jeg jo også. Valget faldt på pirat (som så ofte før), da det var billigt og nemt. Vi startede aften ud på de andres kollegie hvor vi gjorde os klar og fik lidt at drikke. Derefter tog vi til Halloween Hike på Hillsborough Street lige ovenfor campus, hvor de forskellige barer og restauranter havde forskellige events. Der var så mange mennesker at vi endte med at blive det første sted vi gik ind - bowlinghallen - hvilket nok også var det største sted.

Jeg var imponeret over hvor kreative folk var med deres udklædning og hvor meget de gjorde ud af det. Det sjoveste var dog at se de 3 svenske drenge rende rundt i Teletubbies (kan i huske dem?) kostumer hele aften. 

Konklusion: Halloween er som enhver anden festaften, den eneste forskel er bare at folk er klædt ud og at det er den eneste aften pigerne kan have så lidt som muligt på uden at nogen kan sige noget til det. Heldigvis for dem havde vi en varm nat (18 grader).

9. Koncert med Jason Derulo på campus

Hele sidste uge havde vi Homecoming, som er noget Alumni-foreningen arrangerer, og der foregik en masse events. Det sluttede af lørdag med årets vigtigste fodboldkamp, nemlig den mod vores rivaler fra UNC (University of North Carolina) som ligger en halv time væk. Der bliver trukket lod om billetterne til de studerende og jeg deltog i lotteriet for at maksimere de andre pigers chance for at komme til kampen. Jeg havde tilmeldt mig noget frivilligt arbejde den dag, så hvis jeg fik en billet var planen at give den til en af de andre piger. Vi var kun 2 ud af 5 der fik en billet, så jeg gav min billet til Ann, som var meget taknemlig! Det er utroligt hvad der kan gøre folk glade.

Det skulle dog ikke snyde mig for at deltage i fredagens Pep Rally plus koncert. Det startede klokken 19.30 med cheerleaders, dansere og orkester. Herefter fulgte to opvarmnings-artister og hovednavnet Jason Derulo. Det hele for kun $5 (til sammenligning spiller han i Danmark til marts for 275 kr.). Emma var helt oppe at køre over at han kom og spillede, så hun fik os overtalt til at tage med. Jason Derulo er en amerikansk R'n'B-sanger, som har lavet en del kendte sange der ofte spilles i radioen. Jeg havde i hvert fald hørt stort set alle sangene før. Den første opvarmnings-artist der gik på var Chill Moody, en ung fyr der rappede 45 min i træk (pyh, det var lang tid). Næste artist var dog bedre - Sammy Adams - en hvid hip-hop artist med masser af gang i! Han kunne jo slet ikke stå stille. Selvom navnet virkede ukendt gik det op for mig at jeg faktisk havde hørt én af sangene før.

Altså, endnu en koncert jeg aldrig ville være taget til hjemme i Danmark, men som var fed.

Bagefter tog Emma, Mette og jeg ind til byen for at besøge min roommate Joanna på hendes arbejde. Hun arbejder nemlig på en mexikansk tequila-bar, hvor de også sælger empanadas (fyldt brød der enten er bagt eller friturestegt). Her har de over fyrre forskellige tequilaer og meningen er at man skal nyde dem, så man får 4 cl tequila i et cognacglas, lime og et glas sangrita. Herefter tager man et sip tequila, et sip sangrita og til sidst lime. Ingen salt her!

Aftenen sluttede vi af med et af de berømte house parties, men festen var gået lidt død da vi ankom, så det blev i stedet til en hyggelig snak med de restende folk, hvilket passede os fint.

10. Cat Angels Silent Auction - AFLYST

Som jeg skrev i mit forrige indlæg havde jeg meldt mig som frivillig til en katteauktion. Meningen var at vi skulle hjælpe til hvor vi kunne, og jeg så frem til at komme til at kæle med nogle skønne katte, men sådan gik det desværre ikke! Vi var for få frivillige fra klubben der havde meldt os og da der derudover ikke var nogen der kunne køre, blev det aflyst fra klubben side. Katteauktionen blev stadig holdt, bare uden vores hjælp. 

Det irriterer mig rigtig meget at man herovre er så afhængig af at have en bil eller få kørelejlighed for at komme nogen steder hen. Det gør det ekstra svært for os internationale der jo ikke bare lige køber en bil for at have den i 4 måneder. Så ingen katte til mig denne gang, og det betyder bare at jeg glæder mig ekstra meget til at komme hjem til familien og alle vores dejlige dyr på gården i Jylland.

11. NHL ishockeykamp

Spontan beslutning: Vi (Emma, Katie, Ann og jeg) tager da ind og ser Carolina Hurricanes spille mod Philadelphia Flyers en helt almindelig tirsdag aften! Som noget nyt i år har de nemlig valgt at en time inden kampstart sættes de resterende billetter til salg for $25 stykket for studerende og $10 hvis du ikke har noget imod at sidde på balkonen. Ja tak, siger vi bare! Ann er stor ishockeyfan så vi skulle i hvert fald ikke sidde deroppe - der kan man jo ikke se noget fra! Så vi betalte de $25 og da vi kom ind i arenaen viste det sig at vi havde fået pladser på første række i den ene ende af langsiden. Så med ingen foran os havde vi frit udsyn til kampen og spillerne, det var noget vi kunne lide.
En ishockey kamp har 3 perioder på 20 min hver. I de første cirka 55 min skete der ikke så meget. Begge hold skød på mål en del gange, men ingen gik ind, så da vi nåede til de sidste 10 min af kampen var vi sikre på at det ville blive uafgjort og at vi skulle ud i overtid og muligvis straffeskud, da kampen skulle slutte med en vinder. På sin vis havde vi ret - med 4 min tilbage af tredje periode scorer Flyers og med kun 53 sek tilbage scorer Hurricanes! I kan lige tro folk var oppe at køre! Vi kommer derfor ud i overtid og der går ikke mere end lidt over 2½ minut før scorer vi igen og vinder kampen. I kan tro stemningen var fed de sidste minutter! Alle folk stod op og heppede og der var bare en fed fællesskabsfølelse. 
Vi sad jo på første række og fordi vi sad i den ende de scorede i, så vi deres glæde og gruppekram på tæt hold, hvilket resulterede i at vi er endt på holdets hjemmeside.