Så blev det tid til endnu en danskerweekend med Mette og Ann. Denne gang gik turen til Savannah, Georgia og Charleston, South Carolina, som er to flotte koloniale byer med huse tilbage fra 1700-tallet. Emma var der med hendes forældre i efterårsferian og Katie skal derned til Thanksgiving med noget familie, så derfor endte det med kun at være os tre danskere der tog af sted.
Vi kørte fra Raleigh ved 14-tiden i vores lejede sorte Chevrolet Impala, de bliver ved med at give os en bil der ældre end den vi lejede gangen før, så denne gang var der ikke engang et sted vi kunne sætte et usb-stik i. Dette betød at vi måtte høre radio hele vejen, og herovre betyder det altså countrymusik for det er de kanaler der har det bedste signal. Det er som sådan fint med mig og Ann, men det er ikke lige Mettes yndlingsmusik (hun er dog begyndt at synge med på nogle af sangene).
Det tog ca. 5 timer at køre til Savannah, hvor vi kl. 20 havde booket en Ghost Tour med et turistbureau. Vi vidste ikke helt hvad det gik ud på, men vi syntes det lød sjovt, så hvorfor ikke prøve det? Savannah er kendt for at være en af de mest hjemsøgte byer i USA, og flere gyserfilm er filmet her. Turen foregik med en sporvogn og var en god blanding af lidt om byens historie og lidt om de rygter der går om overnaturlige hændelser i byen. Vi var inde i to huse. Det første var Pirate's house, som er en restaurant og bar, men det siges at der i kælderen er spøgelser, dette prøvede vores guide at bevise ved at sætte en tændt lommelygte i et hul i muren i kælderen, og når man så stillede et spørgsmål kunne spøgelset svare ved at slukke/tænde lommelygten. Jeg ved ikke om jeg tror på det, da jeg er ret skeptisk overfor spøgelser, men det var da sjovt at se. Derefter var vi inde Sorrel Weed House, hvor folk hævder at se spøgelser, heriblandt to kvinder der begik selvmord på grunden og soldater begravet under huset (de byggede huset ovenpå dem i 1840). Derudover har de i kælderen sat kameraer op, og man kan på et fjernsyn se hvad der bliver filmet. Hvad man ser på fjernsynet er noget der ligner støv, men som folk mener er noget overnaturligt, måske endda dele af spøgelser. Ak ja, som en naturvidenskabelig person skal der meget til for at overbevise mig, men jeg vil heller ikke afvise at der er mere mellem himmel og jord end vi tror.
Fredag aften fandt vi ud af at der åbenbart var maraton i Savannah hele lørdag (det havde vi ikke lige opfanget noget sted) og dette betød at det var umuligt at finde noget sted at parkere i byen den dag, så vi bestemte os for at køre til Charleston tidligere end vi havde planlagt og så køre tilbage til Savannah søndag.
I Charleston var vi på hestevognstur rundt i centrum med den eneste guide som ikke var fra syden, men derimod fra Connecticut (han var flyttet til byen for hans gymnasiekæreste). Han var en rigtig hyggelig gut og havde masser af historier at fortælle om byen. Efter turen gik vi rundt i byen og på deres marked, hvor de havde en masse lækre ting og sager, og så fik vi lidt koldt at drikke med udsigt over et krydstogtskib der skulle til at sejle.
Om aftenen spiste vi på en italiensk restaurant, hvor jeg fik and (det var jo næsten Mortens Aften) og de andre bestilte pasta. Bagefter fandt vi et hyggeligt bryghus og sad der og snakkede i et godt stykke tid mens vi smagte på stedets øl.
Søndag kørte vi så tilbage til Savannah for at tilbringe nogle timer der før turen atter gik hjem til Raleigh. Savannah har været en stor handelsby før i tiden, hvilket man kan se på udformningen af byen. Langs vandet gik der en togbane (som nu er belagt med brosten) og langs banen lå der en masse pakhuse, disse er nu lavet om til restauranter og butikker og der er lavet en fin promenade. Hvis vi fortsætter, så bag pakhusene går terrænet stejlt opad og det har byen udnyttet til at bygge en mur, så de kunne beskytte sig mod pirater, som var et stort problem i 1700- og 1800-tallet.
Også her havde de et hyggeligt marked med gallerier, caféer og små butikker. Egentlig var det helt tilfældigt at vi fandt det, jeg havde set at der i byen var et galleri med en af mine yndlingsmalere, Thomas Kinkade, som bare kan noget med lys, og galleriet lå midt i markedet. Jeg har i forvejen to puslespil og en kalender med hans malerier, og nu kom jeg så til at købe endnu en kalender (det er altså nogle flotte billeder). Da vi først kom til markedet havde galleriet endnu ikke åbent, så vi gik tilbage ned til havnen og pludselig kan vi høre et skibshorn der tuder. Vi skynder os ned til vandet og hvad kommer sejlende forbi? Et kæmpe Mærsk container skib! I kan tro vi var stolte over at være danskere i det øjeblik!
Her til sidst lige lidt om vejret herovre, især temperaturen. I Savannah om søndagen var det køligt om formiddagen og i løbet af dagen steg temperaturen til at vi kunne have haft shorts på. Da vi kommer hjem til Raleigh sidst på aftenen er temperaturen ca. 0 grader, og i denne uge har vi haft frostgrader, ja, sågar lidt sne i luften, men til weekenden lover de 23 grader igen! Det er simpelthen umuligt at finde ud af hvor meget/lidt tøj man skal have på herovre når temperaturen varierer så meget. Derudover så har solen meget mere kraft i efteråret her end den har hjemme i Danmark, fordi vi befinder os sydligere, det resulterer så i at når man kigger på temperaturen før man går ud, skal man lige huske også at tjekke om det er overskyet eller om solen skinner. Det er ikke nemt!
Jeg håber i alle har det godt derhjemme, og jeg kan ikke vente med at se jer igen. Jeg har stadig lidt rejseplaner tilbage - til thanksgiving tager vi til Miami og holder ferie og efter vores eksamener tager mig og Mette til Charlotte og Asheville inden turen går hjem til DK.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar